Du mister din søn i en vanvittig krig,
Hvor ingen vindere findes
Kun angst og rædsel de små børns skrig
Et folk der pines og bindes,
Hvordan skal man leve?
Hvordan skal man dø?
Ubærligt er tabet.
imp26-08-2008
Du mister din søn i en vanvittig krig,
Hvor ingen vindere findes
Kun angst og rædsel de små børns skrig
Et folk der pines og bindes,
Hvordan skal man leve?
Hvordan skal man dø?
Ubærligt er tabet.
imp26-08-2008
Atter betager den smukke natur
De grønklædte klitter i rækker af buer
Den blomstrende lyng i lilla så pur
Revling, vildroser, skyer der truer
Prologen er fuldendt
Skagen er nået.
Havet drager med vildskab og kraft
Brusende bølger der ruller og slår
Sand og vand i samklang er skabt.
Vinden aer min kind og mit hår
Tankerne flyver
Skagen er her.
Regndråber trommer hårdt på ruden
Sorte skyer i trængsel på himlens bue
En glad kop kaffe og hovedet på puden
Fluer der summer og bliver i min stue
Nu er jeg tilbage
Skagen er nået.
Hummer og rejer i store dynger
Friskbagte brød og skummende øl
Solskin på kajen, både der gynger
På pakhusets borde står snapsen på køl
Tilfreds og behaget!
Skagen er nået.
Byens butikker bliver grundigt studeret
Varer i mængder der sjældent er set
Bluser og trøjer helt ens fabrikeret
Intet mig frister, hvad er der dog sket!
Grimhed og bunker
Skagen er slået
Bukser på bøjler, bukser i klemmer
Aggressivt byder de mange sig til
Slutspurt er det man hurtigt fornemmer
Herren i huset slår til med et smil
Fordel til bagdel!
Skagen har fået
Aftensolen blusser og gør klar til nedtur
Spejler sig i havet der takker med sølvglans
Som stjerner på himlen gør havet kur
Prikker og nikker i sanselig dans
Andægtigt vi ser
Skagen farvel
Imp/19-08-2008