All posts by admin

Hvad så du!

Hvad så du!
Det er lørdag!

Skal du bare ligge der og dovne og tænke store tanker?
Sku´ du ikke ta´ og lette dig og komme i gang?
Der er sikkert nogle skjorter der skal stryges
Der er også noget tøj der skal vaskes
Gulvet i soveværelset har sorte pletter
På lørdag skal du til Berlin
Onsdag skal du i Det kgl. Teater
Torsdag skal du se din søn i Palle, Polle og Ruth
Fredag skal du til dit barnebarns fødselsdag
Ind i mellem skal du på arbejde
Aflevere lønregnskab
Oprette nyt skemasystem
Være social
Tale i telefon
Bedrive ledelse
En tur til frisøren
Hygge med John
Pakke kuffert
Besøge min mor

Jeg tror jeg bliver liggende lidt endnu og laver en plan.
I morgen er der atter en dag.

13-02-2010

Fodtur

Min højre fod er øm og tung beviklet med bandage
Væk er ondets rod, jeg tåler ikke mere ravage.
Den venstre fod er let og hel og danser under tæppet
En solodans, en enegang, hvis partner nys er stækket
Når man er skabt til pate deux og ej danser helt alene
Da må man sørge for at være to, det skulle jeg da mene!

Går man i sko der er for små kan man få en på trynen
Som fod i hose passer det, så gem dig under dynen
Man falder i for store sko, det kan give store skrammer
De sko der passer til din fod, giver ikke megen jammer
En fødes med en lille fod en anden med en større
Når skoen trykker, skift den ud, og få den på det tørre.

imp18-02-2009

Ris og ros

Jeg bliver så glad når jeg får ros
Det ses på mine kinder
Min mund den smiler og er glad
Jeg har det som en vinder.

Jeg bliver lidt trist når jeg får ris
Så hænger mine skuldre
min muleføring  bliver lidt lav
mit hoved begynder at buldre.

Jeg øver mig i denne kunst
At rende rundt og rose
At vinde smil ved søde ord
Er bedre end at skose.

Jeg samler smil og glæde ind
og gemmer dem i hjertet
når jeg er ene tages de frem
min sjæl er så beværtet.

imp08-03-2009

På en onsdag morgen i marts

På en onsdag morgen i marts
Er det fridag
Morgenlyset sniger sig ind
Bag gardinet
Avisen dumper tungt
Ned på gulvet
Sort skrift på hvidt papir
Krise på krise
Hvem står op
Først?
Kaffe og blødkogte æg
Morgenhygge
Solsorten fløjter fornøjet
Morgen i marts.

Imp 4.marts 2009

Lethed

Kære alle!

Lethed

I dag lever jeg på en stor fod, bogstaveligt talt.

Sidder i sofaen med benene oppe, udstyret med puder og tæppe.
Min fod er udstyret med en bandage så stor som det halve af storcenteret.

Jeg skriver på min nye lap-top, der helt dugfrisk er ankommet i dag.
Remoten til fjernsynet ligger klar på bordet, der er stakke af ulæste bøger på bordet, venter bare på at blive læst.
Kaffekoppen bliver jævnligt fyldt op, John har hentet friske boller hos bageren.
Finanskrisen er langt, langt væk!
Selvoptaget nyder jeg at have overstået dagens operation, har endnu ingen smerter, dette er den rene og skære luksus.
Tænk, at få en hel dag på sofaen uden at få dårlig samvittighed over at badeværelset trænger til en omgang, der er masser af strygetøj og at vinduerne er stribede.
Den rare læge har beordret tre dage med benet oppe. Han er godt nok flink.

Der dufter af hvidløg fra køkkenet, min søde mand steger kæmperejer, koger ris og laver salat, uhm hvor jeg glæder mig.

Efter maden vil jeg hengive mig til Dronningeofret, af Hanne Vibeke Holst.

Og i morgen er der atter en dag, med lethed, så længe det varer!

Inge-May

Jeg ønsker mig en lille bog

Jeg ønsker mig en lille bog
Hvor jeg kan alt notere,
om liv og død om lyst og nød,
der altid vil florere

Så vil jeg skrive om min mor
Der nu er syg og gammel
Om dengang hun var ved sit ror
Og jeg sad på min skammel.

Om dengang hun med kærlighed
Fortalte os om livet
om Fyn og livets herlighed
som det var hende givet.

Om svære år med krig og nød
at være ung i Brede
en stor familie der sig bød
hun tog sig til at lede.

En mor der leder sine børn
Med omsorg, krav og pligter
I fællesskab tog vi en tørn
Mod fjerne mål vi sigter.

Gør din pligt og kræv din ret!
Tag ansvar for din færden,
Hjælpsomhed gør livet let,
Sådan, så hun på verden.

Taknemlig for hvad jeg fik lært
I livets svære skole
Min søde mor hvor er det sært
Når sol ej mere sole.

imp29-03-2009

Hvor tarvelig og dum må man være

Hvor tarvelig og dum må man være
Må hovmod stå for fald
Har man lov til andre at besvære
Fordi man har et særligt kald?

Min ven blev forulempet slemt
Af sådan een af slagsen
en aftenvagt der ej bliver glemt
nu sidder han frygtsomt i saksen.

Perfid og hånligt trues han
Med klager til etaten
Den arrogant stupide lægemand,
Gid fanden havde staten.

Min ven er født et andet sted
Langt væk fra danske strande
Men han er klog, har hjertet med
Forstår at træde vande

Den dumme store lægemand
Der tror han er almægtig
Sku` sendes til et fremmed land
Når nu han er så prægtig.

Så kunne han sidde der og glo
i al sin hovmodige væren
mon ikke han så ville falde til ro
når borte er magten og æren!

imp07-03-2009

Du skal ikke tro du er noget

Du skal ikke tro du er noget
Du skal ikke tro at du er bedre end andre
Du skal ikke tro du gør en forskel
Du skal overhovedet ikke tro!

Jeg tror på mig selv
Jeg tror at jeg kan gøre en forskel
Jeg vil gøre mit bedste
Jeg vil gøre mig umage

Jeg tror ikke at jeg er bedre end andre
Jeg tror at jeg er god sammen med andre
Fællesskabet skaber og vinder
Sammen er vi bedst!

imp08-03-2009

Blomster

Smukke hvide og grønne farver
Pryder mit bord
Hovederne nikker mod mig
og folder sig ud
taknemligt nikker jeg tilbage
nyder synet.

Som en bombe kom de
Blomsterne
Pludselig stod de på bordet
Kort vedlagt
Berusende og rørende
nydelse

Sig det med blomster
Opmuntring
Buket af kronede hoveder
Der bindes
Naturens mirakler
Nydelse

imp09-03-2009

Kroatien venter!

Rygterne spredes, hvad er det der sker?
Resultatet er gjort af ”Fadäsen”.
Vi sidder i stuen og nikker og ler,
tilfredse med al vores læsen.
At tænke sig nu skal vi bort til et sted,
hvor både sejler på vandet.
Agurker tager venligst tomaterne med,
i kahytterne ligger vi blandet.

En båd, der gynger og kaster os rundt,
giver sammenhold i flokken.
Vi hejser sejlet og sejler for vind,
af sted tager vi uden mokken.
Venner det er vi i lyst og i nød,
også ved fremmede strande.
Bliver der tumult eller ”gnubbede” stød,
køler vi af i Kroatiens vande.

Vi glæder os begge til sommer og strand,
ser frem til at møde jer alle.
Så finder vi sammen det fremmede land
med øer, som det sig falde.
Under himmelens stjerneskær
uden blomster og buske,
kan vi måske også flette tæer,
eller rende og hoppe og luske.

18-02-2009