Uforberedt, uventet mødte du den,
En fredag i starten af året
Den du troede var ærlig og ven,
Fik dig stækket og umådelig såret.

De gjorde dig ondt trods masser af ord,
Men ord kan man gøre til skamme.
Tankeløst smed de dit job over bord,
Hvorfor var det dig de sku’ ramme.

Du var knust, dit liv blev ændret med et,
der var tårer i dine øjne.
Vi talte og talte om det der var sket,
Humøret var svært at højne.

Din styrke er sandhed og ærlighed,
Garneret empatisk med humor,
Du mødtes med grim uanstændighed,
I dit hjerte blev afsat et spor.

Kan man lede og styre andre,
Hvis man ikke kan styre sig selv,
Uanstændigt at lade forandre,
Når forandring er mål i sig selv.

(imp 25.09.06)