Du mister din søn i en vanvittig krig,
Hvor ingen vindere findes
Kun angst og rædsel de små børns skrig
Et folk der pines og bindes,
Hvordan skal man leve?
Hvordan skal man dø?
Ubærligt er tabet.

imp26-08-2008

En edderkop har taget bo bag ruden i mit køkken
den spinder sig et væv så fint og sidder midt i løkken
en kunst det er at lave spind og være bittelille
nu står jeg så benovet her kigger på en bille.

Mon edderkoppen ser på mig, at spindelvævet undrer
Jeg er af dette lille dyr en meget stor beundrer
Må solen skinne på dens krop så ikke den får snue
Og gid at den må fange sig en stor og dejlig flue.

Har edderkoppen mon en bror måske en lillesøster?
Der spinder sig et spindelvæv langt væk, i Brøndbyøster
Er det dens far der sidder trygt i hjørnet af min stue
og i sit spind må vente på sin edderkoppefrue ?.

Du søde lille edderkop pas på når blæsten kommer
med regn og dråber i dit spind og på min rude trommer
et spindelvæv så tyndt og fint kan vinden sagtens vende
skynd dig at gøre det du kan, at spinde dig en ende.

(imp 02.09.07)

Rosernes kroner har foldet sig ud
Rødmer og lyser i solen
Naturen gør klar til sit efterårsskrud
Nedtoner farven på kjolen
På en sensommerdag
hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

Kornet er høstet og marken er bar
Gør sig parat til at hvile
Halmen er stakket til vinteren klar
Ensom en hare må pile
På en sensommerdag
Hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
Tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

På vejen tripper en pige af sted
Skal møde den eneste ene
Øjnene smiler og stråler derved
Må han da hende fortjene
På en sensommerdag
Hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
Tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

Snart dagen er omme og solen går ned
Og månen på himlen vil lyse
Små stjerner vil glimte i mange geled
Natten får én til at gyse
På en sensommerdag
Hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
Tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

(imp09-09-2007)

Er du fed, ryger, dræbersnegl eller anden af-art
Så græm dig !
Du er uønsket i det danske samfund.
Du koster millioner af kroner
Hospitalerne er fyldte med sådan nogle som jer.
De fede har sukkersyge og for højt blodtryk
Rygerne har lungekræft og sorte tænder
Dræbersneglene æder hinanden og salatbedet
Af-arterne stjæler og bruger knive.
Fri os for det onde!
At I ikke skammer jer
Tag jer dog sammen,
Hvor svært kan det være?
Danmark for de selvfede og selvgode!

(imp15-08-2007)

Jeg glæder mig i denne tid, der fyldes på med gaver
Når jeg bliver gammel får jeg bad og ble i pragtudgaver
Men inden da bliver konen rig, jeg får så mange penge
Nu kan jeg købe stort og småt og på min seng mig slænge.
Arbejdet adler det ved enhver, tag fat og slid noget mere
Anders kvitterer med nedsat skat, hvis blot jeg vil producere.

Jeg glæder mig i denne tid, nu tror jeg lykken kommer
Hver dag der loves nye ting til alle mine lommer
Hvor er det godt at være dansk at være så forkælet
Hvor politik kan få mig til – at tabe mund og mælet.
At elske sin næste og gøre sin pligt i fællesskab med andre
Er den værdi jeg sætter højst og kun mig selv kan klandre.

Jeg glæder mig i denne tid, og venter spændt ved skærmen
Kommer Anders, Pia og smilende Bent med gaver til hele sværmen?
Hvis jeg bliver syg af kræft så går der ikke mange timer,
men hvis jeg kun har dårligt knæ og bare let besvimer
Da må jeg vente i månedsvis, på kald og visitering.
Er det en gave i sig selv? det kaldes prioritering.

(imp27-08-2007)

Pampere og pimpere
Rejepest og kvajefest
Løftede arme, syngende barme
Fuldskab og galskab
Dansen om guldkalven

Mokker der brokker
Grimhed og griskhed
Tørklæder gemmer, politiske stemmer
Mazurka og Burka
Dansen om guldkalven

Nyheder og dumheder
Fjernsyn og kortsyn
Ildelugt og sandhedsflugt
Aviser der fiser
Dansen om guldkalven

Pral og moral
Magt og foragt
Meninger gøder, farlige møder
Magten har æren!
Dansen om guldkalven

(imp04.05.07)

Noget derude forstyrrer min ro,
Mit øje bliver draget mod fødder og sko.
Jeg springer for livet og væmmes derved,
For rødbrune væsener har slået sig ned.
Med stor appetit de fører sig frem
Der er slimede spor overalt efter dem.
Hvorfor sku’ de vælge at leve hos os
Har vi inviteret det slimede ros?

Vi værner os bedst med pigtråd og hegn
Advarselsskilte med advarselstegn.
Her skal der stå at landet er vort
Ikke for væsener af helt anden sort.
Forstår de det ikke så kommer vi an
Bevæbnet med salt og kogende vand.
Vi redder salaten og det der er grønt
Det lille Danmark bliver atter så kønt!

(imp22-07-2007)

Vi venter  !
På sneen
På frosten
På foråret
På søndagen
På ferien
På tilbud
På  lottogevinsten
På opsvinget
På  Frank og Helle
På Tv-avisen
På månedslønnen
På pensionen
På at græsset bliver grønt
På nyt om de kongelige
På prinsen på den hvide hest
På at børnene vokser til
På døden

Al denne venten,
Kan det betale sig ?
Hvad er alternativet?
Al denne venten

(imp 02.03.05)

Uforberedt, uventet mødte du den,
En fredag i starten af året
Den du troede var ærlig og ven,
Fik dig stækket og umådelig såret.

De gjorde dig ondt trods masser af ord,
Men ord kan man gøre til skamme.
Tankeløst smed de dit job over bord,
Hvorfor var det dig de sku’ ramme.

Du var knust, dit liv blev ændret med et,
der var tårer i dine øjne.
Vi talte og talte om det der var sket,
Humøret var svært at højne.

Din styrke er sandhed og ærlighed,
Garneret empatisk med humor,
Du mødtes med grim uanstændighed,
I dit hjerte blev afsat et spor.

Kan man lede og styre andre,
Hvis man ikke kan styre sig selv,
Uanstændigt at lade forandre,
Når forandring er mål i sig selv.

(imp 25.09.06)

Veninder ved jeg altid hvor er,
Jeg gemmer dem trygt i mit hjerte
Så tænker jeg på dem når ingen det ser
De kan mig i sindet beværte.

En særlig slags af pigelig art
Har jeg kendt fra barndommens dage
Skolen i Lundtofte, der blev det klart
At tøsen var helt uden mage.

I håndbold mødtes vi ofte vi to
Når opgør var Lyngby mod Brede
Græsset var grønt, der var kridtede sko
Der var venskab i kampens hede.

Voksne det blev vi, du blev det først
Blev gift og fik Henrik tillige
LB og venner, fester med tørst!
Du ved godt hvad det vil sige!

Et dyrebart venskab vi også fik
Agurkerne banede vejen
Men vi tog tomatligt det bedste stik
Og blandede os i legen.

Tomater på rejse tomater på tur
Tomater der modnes og sveder
Tomater der mødes og drøfter kultur
Der er ingen af os der sig keder.

Veninde det er du og værdsat som så
Betænksom, kærlig og særlig
En solstråle er du, der stråler som få
du er Kirsten der er helt uundværlig.

For alt hvad du er og alt hvad du gør
Jeg takker og ønsker til lykke
gid roser din færden i livet bestrør
må livsglæden blive dit smykke.

(imp 22.09.06)