Edderkoppespind

En edderkop har taget bo bag ruden i mit køkken
den spinder sig et væv så fint og sidder midt i løkken
en kunst det er at lave spind og være bittelille
nu står jeg så benovet her kigger på en bille.

Mon edderkoppen ser på mig, at spindelvævet undrer
Jeg er af dette lille dyr en meget stor beundrer
Må solen skinne på dens krop så ikke den får snue
Og gid at den må fange sig en stor og dejlig flue.

Har edderkoppen mon en bror måske en lillesøster?
Der spinder sig et spindelvæv langt væk, i Brøndbyøster
Er det dens far der sidder trygt i hjørnet af min stue
og i sit spind må vente på sin edderkoppefrue ?.

Du søde lille edderkop pas på når blæsten kommer
med regn og dråber i dit spind og på min rude trommer
et spindelvæv så tyndt og fint kan vinden sagtens vende
skynd dig at gøre det du kan, at spinde dig en ende.

(imp 02.09.07)

Leave a Reply

Your email address will not be published.