Denne opskrift har jeg fået af en kollega, Lise, den gør altid stor lykke.
3 stk. æggehvider
175 gram sukker
1 tsk. citron
1 tsk. vanillesukker
7 stk. knuste TUC-kiks
100 gram hakkede hasselnødder
Pisk æggehviderne halvstive. Tilsæt citronsaft og vanillesukker.
Tilsæt sukkeret lidt efter lidt og pisk hele tiden til massen er blank og fast.
Knus kiksene i hånden, så der ikke er alt for store stykker tilbage.
Kom kiksesmulderet i marengsmassen sammen med de hakkede nødder og fold det hele sammen.
Kom dejen i en smurt meldrysset form.
Bages ved 175 grader i 45 minutter.
Server med flødeskum og frugt. ( Den er rigtig god med friske jordbær eller hindbær).