Mit sind har fået frikvarter,
tømt er ”tænketanken”.
Nu lades op med stort og småt
som sættes i hjertebanken.

Ved havet går vi begge to
Sætter vore spor i sandet
Tankerne flyver og giver ro
Sporene slettes af vandet.

Bølgerne bruser som sød musik
Småsten glimter i solen
Himmel og hav er simpel logik
Et vindpust løfter i kjolen.

Naturen har sin store magt
Jeg glædes og fornøjes
Når bobler i mit sind bliver lagt
og mørke ting forføjes.

Vi er her kun på gennemtræk
som spurven just på grenen
i morgen er vi atter væk
vi nejer og bukker fra scenen.

(imp25-08-2007)

Havgusen har lagt sit tunge grå slør over Skagen
Afventende nyder vi brødet fra Ruth med en glad kop kaffe
Hvad vil der ske, hvad bringer dagen?
Gid solen må bryde igennem og skaffe
Endnu en dejlig sommerdag.

Der står en stiv kuling ind fra vest
Marehalmen lægger sig som en tæt paryk om klitterne
Lilla lyng blomstrer trodsigt og uberørt i den stærke blæst
Klokkeblomsten nejer og danser og gør sig til
Endnu en dejlig sommerdag.

Solen bryder igennem og himlen bliver blå
Sammen nyder vi lyset over Skagen
Naturen er forunderlig at undres over at kigge på
Ydmyge er vi og nyder dagen
Endnu en dejlig sommerdag.

(imp25-08-2007)

Døren står åben, man drages der ind
I halvmørket sidder de hver på sin pind
Med vejrbidte kinder og munden på gled
En flaske i hånden at støtte sig ved
De snakker og griner , ja sikken’ et sted
Det er Aalbæk kulturhus

På døren står skrevet med hvidmalet skrift,
”Aalbæk kulturhus”, i tydelig drift
Kulturen er ægte og temmelig harsk,
tonen er rå og måske også barsk
De snakker og griner, ja sikken’ et sted
Det er Aalbæk kulturhus

Udenfor huset der sidder der to
i overall, sweater og klodsede sko.
”Det er Hans der bestemmer” forlyder det nu
kulturen er topstyret, Hans han er snu.
De snakker og griner, ja sikken’ et sted
Det er Aalbæk kulturhus

Kulturhuset rødmer af maling og træ
Måske er det gammelt, men giver dog lidt læ.
Nu cykler han bort denne Hans med sydvest,
Kulturen er slut for i dag , det var fest.
De snakker og griner, ja sikken’ et sted
Det er Aalbæk kulturhus.

(imp 26.08.06)

På Redningsvej i sommerhus
der sidder jeg og tænker.
Hvor er det godt for hasselmus,
som er i dødens lænker.

En bro er skabt i Flauenskjold
for mus, dér er i fare.
Et græs så grønt, en livets vold,
kan på de små tage vare.

Hvad kan det ikke blive til,
hvis andre mus de flygter
ad broen ind i Flauenskjold,
der kan jo spredes rygter

En musekoloni bliver skabt
af anden etnisk race,
hvor hasselmus, der før var tabt,
kan finde sig en base.

Hvad siger man i Flauenskjold?
Kan man dem acceptere?
Af spidse mus opkræves told.
Sådan kan man sortere.

I byen, hvor jeg dagligt bor,
foragtes mus som rotter.
Så byg en bro til dette kor
og lok med ost og godter.

Jeg evner ej at bygge bro;
men tager på min kappe.
Når julen kommer, vil jeg tro,
jeg gør en musetrappe.

(imp.24.08.06)

En helligdom af særlig art,
af hav og bølger kranset.
Et syn så smukt om end lidt bart,
hvor var det godt jeg standsed’

En klippe er engang her sat,
hvorfor det ved man ikke.
I fordums tid, måske ved nat,
det lader vi nu ligge.

Den sorte gryde kender jeg,
fra gamle børnelege.
Våde ovn, og sorte ovn,
hvad mon man der kan stege?

På klippen har en fugl sig sat,
den skuer mod det fjerne.
En hellighed med fugl og klat,
naturen må sig værne.

Den røde farve lyser op,
på rønnebærrenes kroner.
En symfoni af bær i knop,
giver træet smukke toner.

På stien møder jeg en snegl,
af særlig omtalt race.
En dræber art, en sneglefejl
hvor mon den har sin base?

Naturen er forunderlig
Jeg vil for evigt nyde
Et bær, en snegl, en lille vig
Hvad ellers den mig  byde.

(imp 16.09.06)

Når solen skinner i Skagen
og marehalmen kildrer på bagen,
når havet glitrer og glimter
er det roen og freden jeg skimter.

Når guldspurve flokkes på vejen
og basker af sted midt i legen,
når bier og hvepsene summer
er det roen og freden jeg rummer.

Når sammen vi går langs vandet
og sætter vort fodspor i sandet,
når bølgerne brager og bruser
er det roen og freden jeg huser.

Når øjet bliver stoppet af klitter
og grågrønne halmstrå som stritter
Når lyng er i blomst og med klokker
Er det roen og freden der lokker

Når solen i havet forsvinder
og guldstråler bølgerne binder.
Når vildrosen blomstrer og rødmer
Er det roen og freden der sødmer.

Når aften og mørket sig sænker
og stjernerne lysglimt os skænker.
Når sorte grantoppe nejer
Er det roen og freden der vejer.

Når nattens stilhed mig vækker
og undren og uro mig stækker.
Når du ligger roligt og sover
Er det roen og freden der våger.

Når morgenen gryr og det dages
Og duften af kaffe behages
Når livet er enkelt og herligt
er ro og fred noget særligt!

(imp 23.08.06)

Bustur langs kysten
Sol over Gudhjem
”Ung mode”  i Nexø
Udsalg af hatte på havnen
Kunst og kultur i Svaneke
Udsyn til verden!

Siemsens hotel, i haven
Fiskefilet med rejer
Svenskere ved nabobordet
Reception for kulturen
Paprør med stof på
Udsyn til verden!

Taler og hvidvin
Hvidsyn og udsyn
Kunstnere der mødes
Undren og sortsyn
Kejserens klæder?
Udsyn til verden!

Mennesker mødes
Kaffe på torvet
Biler og busser
Frem og tilbage
Fortid og nutid
Udsyn til verden!

Vindue mod havet
Ertholmene anes
Fugle på træk
Brusende bølger
Natur og kultur
Udsyn til verden!

(imp 18.09.06)