Jeg var din, du var min, det var bare os to,
der var undren og øjne der så,
fra mørket og varmen kom jeg for at bo,
for lille til helt at forstå.

Du tog mig i favn, med kærlige ord,
Mine øjne var store og blå
en ømhed så stor, får man kun af sin mor
det var vinter, da jeg banked’ på.

Med styrke og kraft har du levet dit liv
For andre har du været til,
En omsorg  så stor, repræsentativ,
Familien er målets profil.

Jeg har ”luret” dig af, og gjort som jeg så,
Du har været min rollemodel
Jeg har lært at livet, det skønner man på
Og at skille alt skidt fra kanel.

Nu er du ”gammel” og jeg er det snart,
det liv vi har levet til sammen,
har været utroligt og kærligt og rart
en tak , og en skål for madammen!!

(imp 07.05.06)