Lille det var jeg kun ganske kort
Jeg var kun et år da det slutted’
En søster berigede livet så fort
Jeg blev stor sådan lige på minuttet.

To krøllede tøser søde vi var
En mørk og en lys alliance
til vuggestuen mor os ta’r
hun skal male på noget fajance.

Om aftenen tager vi ”grisen” hjem
Fra Ravnholm og til Brede
Hun skynder sig af vejen frem
der er masser at tilberede.

I niogfyrre bliver Torben født
Endnu en øgning af slægten
Han kom i et sæt, landede blødt
Der var tempo og fart i knægten.

Tre søskende var vi i mange år
Indtil en dag af de slemme
Mor fik sagt hvordan sagerne står
Jeg var hurtig til at fornemme.

Jeg blev så trist og floved’ mig
Hvad var det dog de gjorde
At vove at formere sig
Når nu vi var så store.

Så kom han vores lillebror
var lille fin og lækker
Og glemt er alle grimme ord
Men nu det også rækker.

(imp 20.03.05)