Category Archives: Opskrifter

Valnødderoulade med flødeskum

250 g sukker
3 æg
125 g mel
1 strøget tsk. bagepulver
1-2 tsk. bagepulver
50-100 g hakkede valnøddekerner
Fyld:
Rå hindbær- eller jordbærmos af ca. 1/2 pakke dybfrosne bær med sukker.
1/4 piskefløde

Pisk æg og sukker til meget tykt og let skum.
Sigt mel, bagepulver og vanillesukker i, og vend det forsigtigt i æggemassen med en ske. Bred dejen ud på en stor papirform i hele bagepladens størrelse. Bøj kanterne godt om og drys valnøddekernerne på dejen. Bag rouladen ved stærk varme 225 grader-250 grader i 7-8 minutter. Vend straks kagen om på sukkerdrysset papir og stryg det varme bagepapir med koldt vand, så det er let at trække af. Læg papiret over kagen igen, til den er afkølet noget. Stryg den så med frugtmosen og fordel flødeskummet på, når kagen er helt kold. Rul så rouladen til den er stor og flot. Kan fryses. Et særligt raffinement er da at skære den i skiver, der er helt iskolde.

Borgmesterfruens Sarah Bernhard

125 g overtrækchokolade af god kvalitet f.eks. Juvel
1/4 liter piskefløde
2 poser små makroner, de franske fra Irma er bedst

Til overtræk:
125 g kakaosmør
250 g overtrækchokolade

125 g overtrækchokolade smeltes i vandbad og afkøles lidt.
Fløden piskes og 1/3 blandes i chokoladen, og derefter vendes resten forsigtigt i. Afkøles lidt og toppes op på makronerne.
Sæt kagerne på et fad i fryseren, medens overtrækket laves, det vil da være lettere at overtrække kagerne.
Til overtræk smeltes kakaosmør og chokolade hver for sig i vandbad, afkøles lidt og blandes. Makronerne dyppes i det.
Der er rigeligt at overtrække med, men det kan gemmes i køleskabet.
Stil kagerne på et fad i fryseren. Når de er frosne, kan de lægges i plastikposer.
Ved servering tages kagerne direkte fra fryseren.
Sarah Bernhardkager kan selvfølgelig også fremstilles til brug med det samme, men fryseren gør fremstillingen nemmere.

Hanne Hjulmands nøddekage

200 g hasselnødder
3 æg
200 g sukker

Nødderne blendes, så de er fint malede.
Æggene piskes med sukker til en hvid luftig masse. Nødderne vendes i æggemassen. Dejen fyldes i en godt smurt, raspdrysset springform.

Bages i ca. 35 minutter ved 190 grader på nederste rille i ovnen.

Lad kagen stå lidt før formens ring tages af.

Serveres med flødeskum eller is.
N.B. Kagen er meget holdbar- den er også lækker efter et par dage i køleskabet.

Malenes Æblekage

75 gram smør
50 gram sukker
75 gram mel
50 gram mandler
5-6 æbler
1 kop sukker med kanel

Æblerne skrælles, skæres i skiver og lægges i en ildfast tærteform.
Sukker og kanel drysses over.
Ovenpå dette lægges den udrullede dej.
Der drysses thesukker og ca. 50 gram hakkede mandler over.
Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter

Elsebeths chokoladekage

175 g chokolade
175 g smør
50-100 g hasselnøddekerner
1 dl mel
3 æg
2 dl sukker

Smørret smeltes ved svag varme. Nødderne hakkes og blandes med mel. Æggehviderne
Piskes stive og chokoladen smeltes. Sukkeret røres i smørret- derefter æggeblommerne og chokoladen – nødder og mel og de stiftpiskede hvider.
Bages i 30-35 minutter ved 200 grader. Vendes ud af formen.

Søster Kirstens Lagkage med valnødder og chokolade

Bunde:
3 æg
125 g melis
30 g mel
30 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
30 g valnøddekerner(hakkede)

Æg og sukker piskes hvidt, det øvrige blandes i, fyldes i en smurt springform og bages 1/2 time ved 200 grader.
Afkøles og skæres ud til 3 bunde.

Fyld:
1/4 piskefløde
2 spskf. flormelis
40 g reven chokolade
50 g valnødder(hakkede)

Glasur:
100 g flormelis
2 tsk. nescafe

Kaffen opløses i lidt kogende vand først
Lagkagebundende lægges sammen med fyldet, glasuren fordeles på den øverste bund og siderne. Der pyntes med hele valnødder.

Ullas kager

180 g margarine
170 g melis
50-60 g hakkede nøddekerner
100 g mel
2 æg
Margarine og sukker smeltes sammen i gryde, der røres de hakkede nøddekerner i, derpå 100 g mel og 2 hele æg.
Fyldes i papirforme 2/3 op, bages 15 minutter ved 200 grader

Kniplingskager med creme fraiche

20 – 25 stykker

75 gram mel
75 gram hakkede, smuttede mandler
75 grm sukker
100 gram smør
3/4 dl. sirup

Smørret smeltes i en gryde, – mel og sukker kommes i, – derefter siruppen og til slut mandlerne.
Det røres til en tyk masse og står på meget svag varme. Sættes på en plade med ske, med god plads i mellem til at flyde ud. Bages i 4 – 6 minutter ved 200 grader og lægges varme over en kop eller lignende. (Står lige lidt på pladen, inden de lægges over).

Creme fraiche:
1 bæger 38 % creme fraiche
1 stan vanille
150 gram sukker

Ovenstående 3 ting piskes sammen.
Er lækre med jordbær, kiwi eller lignede frugter

Nøddemarengsbunde

100 g hasselnøddekerner
100 g mørk chokolade
175 g sukker
4 æggehvider

Fyld:
2 1/2 dl piskefløde, tilsmages med sprut.

Æggehvider piskes stive, sukker røres i lidt efter lidt.
Nødder og chokolade hakkes og tilsættes.

På bagepapir tegnes 2 cirkler 20 – 22 cm i diameter.
Massen fordeles derpå.
Bages 175 grader i 20 minutter derpå 150 grader i 10 minutter =
I alt 30 minutter.
Afkøles og lægges sammen med fyldet

Fru Wannings kransekage

2 æggehvider
150 g melis
100 g mandler
100 g marcipan

Mandlerne smuttes, kommes gennem mandelkværn, eller findeles i foodprocessor, ligeså marcipanen.
Æggehviderne piskes stive med sukkeret og blandes forsigtigt med mandler og marcipan.
Det hele kommes i en velsmurt og raspet randform og bages ved 170 grader i 35 minutter.
Afkøles let inden kagen forsigtigt løsnes og tages ud af formen.
Overtrækkes med chokolade.
Kan fryses.