Da jeg var fire fik jeg et pas
Og da jeg ikke kunne skrive
Slog jeg en streg, hvor der var plads
Min signatur alternative.

Med farmor drog jeg rask af sted
Til Skånes grønne enge
I tog til Fârløv, ind vi gled
Vi sov i svenske senge.

Moster Hilmas mand hed Niels
han ordned sko og såler
jeg husker at han var lidt drilsk
Men det jeg sagtens tåler.

Til morgenmaden var det svært
Der spises sild og kage
Og kantareller bli’r fortær’t
De ligger lunt i lage.

Det store ”udland” undrer mig
Jeg lytter til det svenske
Det lyder sært, adjø og hej!
Jeg er jo kun,
Et lille bitte menneske.

(imp 16.03.05)