Ferierejse

En lille tøs med krøllet hår
Og papskilt på sin mave
Af sted hun tar’ fra trygge kår
Til mormors fynske have

Alene er hun på sin færd
Lidt bange og forsigtig
Når man er syv er rejse svær
Hun glæder sig oprigtig.

I København bliver hun sat ind
På togets brune bænke
Forskræmt hun sidder på sin pind
Og giver sig til at tænke

Mon morfar står og henter mig
Når rejsen er til ende?
Vil toget stoppe på sin vej?
Og kan han nu mig kende?

Så kører toget med et sæt
Og alle står og vinker
At sige farvel er ikke let
En tåre står og blinker

Og mor er kun en lille prik
I banegårdens vrimmel
Nu kan hun købes for en slik
I denne børnestimmel.

Det bumler over land og by
Et tog fyldt op med glæde,
Forventningsfuld, med kjole ny
Hun sidder på sit sæde.

I Odense, så er hun klar
Med øjne og med øren
Nu gælder det, et skridt hun tar’.
Og venter spændt ved døren.

Det er snart hun skal stå af
Hun tripper utålmodigt
Hej Tommerup god dag, god dag
Hun tænker heltemodigt.

Så er han der, den trygge havn,
Den rare søde morfar
Han tar’ min hånd og i hans favn
Jeg dufter Fyn for alvor.

(imp 20.03.05)

Leave a Reply

Your email address will not be published.