Der Boede en engel på Brede!

Der boede en engel på Brede
Guds gave til alle os børn,
Elskelig, god og til stede,
Parat til at tage sin tørn.

Englen var søster til farfar,
Den yngste af tre i en flok,
Lille, væver og farbar,
For hende var Herren nok.

Bibel og tro blev et ståsted,
Kærligt hun fulgte dens ord.
Ebenezer, i troens menighed,
Der bad hun sit fadervor.

Hun viede sit liv til Vorherre,
Det enkle liv med en tro,
børn fik hun ikke desværre,
skønt hun havde hos Herren et bo.

Hun elskede børn uden forskel,
Var hele familiens Ga-Gu,
en engel på Brede, en skattet juvel,
i mindet hun stråler endnu.

(imp07.10.06)