Styrke og kraft , stolthed og magt
Betegner min eneste farmor
Et ord er et ord, når først det er sagt
Matriarkalske Nelly er stor.

For enden af bordet sidder hun tungt
Regerer med farfar og verden
Han logrer med halen og gør honnør
Er farmor prinsessen på ærten?

Aldrig jeg så det mindste tegn
På svaghed i mening og holdning
Farmor hun vidste hvad der var ret
Gav aldrig køb på en eneste ting.

Foruden at kunne sin verden regere
En kunstner det var hun til mad,
Strikke, hækle, sy og brodere,
Finesserne farmor besad.

Farmor fik venner, hvorfra ved jeg ej
De fyldte huset i Brede
Der var liv og glæde og stor ståhej
Jeg elskede at være til stede.

Farmor havde sine meningers mod
Ufred blev tit resultatet
Hun rokkede sig ikke, stod på sin fod
Der var styrke i matriarkatet.

Når jeg ser tilbage på barndommens liv,
Er farmor en kvinde jeg mindes,
Det svenske islæt, et lokomotiv
En sløjfe der kærligt skal bindes.

(imp10.02.07)